Hjerteorm hos hund (Angiostrongylus vasorum)
Hjerteorm (Angiostrongylus vasorum) er i de senere år blevet et stadigt stigende problem i Danmark, især omkring Storkøbenhavn, Nordsjælland og i Odsherreds området, men parasitten kan findes i stort set hele Danmark.
Parasittens livscyklus
Den voksne orm er ca. 15 – 20 mm lang og 0,2 – 0,3 mm tykke. De lever hovedsageligt i højre hjertehalvdel og i de store blodkar i lungerne.
Hjerteorm har 5 larvestadier (L1 – L5). Parasitten har en indirekte livscyklus hvilket betyder, at den ikke kan smitte direkte fra hund til hund, men derimod kræver en mellemvært for at kunne udvikle sig. Mellemværten er forskellige snegle. Hovedværten er hunde eller ræve. L1 larverne udskilles af hovedværten og optages af snegle, hvor de udvikles til L2 og L3 larver. Hundene optager L3 larver ved at spise snegle. Herefter foregår der dels en modning af larverne til L5 larver, og dels en vandring i hovedværtens krop via blodet, sådan at larverne når højre hjertehalvdel og lungernes blodkarforgreninger. Hunnerne lægger æg, hvorfra der klægges L1 larver, der hostes op, synkes og udskilles via afføringen. Udviklingen, fra hundens optagelse af L3 larver til den begynder at udskille L1 larver i afføringen, tager ca. 35 – 65 dage.
OBS: se billede af en hjerteorm i mikroskop i den vedhæftede folder nederst på siden.
Sygdomsbiologi
Hjerteorm lever i hjerte- og lungekredsløbet, og kan forårsage store skader med alvorlig udgang for den smittede hund. Det kan føre til hjerteproblemer, vand i lungerne, blodpropper, blødningsforstyrrelser, blodmangel og forskellige alvorlige immunrelaterede sygdomme.
OBS: se billede af smittevejene for hjerte-og lungeorm i den vedhæftede folder nederst på siden.
Kliniske symptomer
De kliniske symptomer kan variere meget fra hund til hund, men typisk ses langvarig tør hoste, og hunden rømmer sig meget. Hunden kan virke træt, særligt ved motion. Den kan have nedsat appetit og vægttab. I alvorlige tilfælde kan ses tegn på blødningsforstyrrelser, hjerteanfald, besvimmelsanfald, kramper og shock. Mavetarmproblemer med opkast og diarre kan også ses hos nogen hunde.
Diagnose
L1-larverne udskilles via hundens afføring, og diagnosen stilles derfor via en undersøgelse af afføringen. Da larverne ikke udskilles konstant i afføringen, er det nødvendigt at undersøge afføringen fra 3 dage i træk, for at øge sikkerheden for et sandt resultat af testen
Behandling
Ved påvisning af hjerteorm skal hunden på en langvarig ormekur. Der er flere forskellige typer af medicin mod hjerteorm, og den enkelte hunds behandling fastlægges afhængigt af bl.a. alvorligheden af symptomerne, forløbets varighed og tidligere infektioner. Grunden til den lange behandlingstid er, at man ønsker at dræbe larverne langsomt, så der ikke opstår en prop af døde larver/orm i hjerte- og lungekredsløbet, samt at hjerteorm er sværere at nå end almindelige tarmorm. Efter endt behandling anbefales det, at der laves en kontrolundersøgelse af afføringen efter 1 måned, efter 6 måneder og efter 1 år. Det er meget vigtigt, at hunden holdes i absolut ro under behandlingen, for at undgå at hunden får kroniske følgevirkninger efter sygdommen.
Hvis hunden er meget påvirket af infektionen, kan det være nødvendigt med intensiv terapi for at behandle evt. tilstødende hjerte- og lungeproblemer, blødningsforstyrrelser eller andre følgesygdomme.
Forebyggelse
Det er i dag ikke tilladt at give forebyggende behandling mod orm, og det anbefales derfor, at man mindst 1 gang om året får foretaget en undersøgelse af hundens afføring, så evt. behandling kan iværksættes så tidligt som muligt.