Vi tilbyder online booking

Vi tilbyder online booking - Se mere



Urinvejsproblemer hos katte

Har din kat urinvejsproblemer? Skrevet af Klinikassistent Karina Holm | 8. feb 2018

Katte kan få problemer i de nedre urinveje, som påvirker urinleder, blære eller urinrør.

Symptomerne kan være:

  • Katten tisser ofte og i små mængder
  • Står længere i stilling til at tisse og anstrenger sig.
  • Blod i urin
  • Mavesmerter
  • Smerteytring
  • Overdrevet slikkeri af kønsorganerne
  • Ændret adfærd f.eks. gemmer sig, tisser mærkelige steder (stress)

Undersøgelser har vist at urinvejsproblemer afhænger af flere forskellige påvirkninger:

  • Kattens alder
  • Kastration/sterilisation
  • Væske indtagelse
  • Kropsvægt og motion
  • Følge sygdomme fra nyre/lever
  • Stress
  • Foder valg

Det er disse faktorer som udløser de fysiologiske problemer:

  • Surhedsgraden i urinen (PH)
  • Urinens mineralindhold
  • Bakterier

Mange af de forskellige påvirkninger kan vi selv styre og hjælpe katten med ved at vælge foder til kattens alder, kropsvægt og neutralisationsstatus. Foder til voksne katte skal kunne sænke PH’en og have et lavt indhold af magnesium, fosfor og proteiner.

Det er vigtigt at katten opfordres til at drikke, så den tisser mere feks. med en vandfontane.

Hvis man har en mistanke om urinvejsproblemer hos sin kat, bør dyrlægen kontaktes. Når dyrlægen undersøger katten, vil den blive undersøgt fysisk og få udtaget en urinprøve. Urinprøven undersøges under mikroskop, sticks og en dyrkning bliver sat over. Her vil der blive set efter blæresten, krystaller, blod og bakterier.

 

Del denne historie
Netdyredoktors nyhedsbrev Vi er en del af VetFamily, som står bag Netdyredoktor. Få nyheder om kæledyrs sundhed, symptomer og behandling.

Du modtager faglig information, tips og tricks og gode tilbud 2-4 gange om måneden. Nye abonnenter får en rabatkode på 10% til webshoppen.