Vi tilbyder online booking

Vi tilbyder online booking - Se mere



Hundetræning for nye hvalpeejere

Skrevet af Veterinærsygeplejerske Ana Sigrid Justesen | 24. mar 2023

Hvalp:

Der sker så meget, når man får en hundehvalp hjem. Hvalpen kommer fra de vante omgivelser uden sin mor og søskende, og hen til en ny familie, som den nu skal bo hos.

Jeg anbefaler at hvalpen bliver socialiseret, inden man påbegynder hvalpetræning. Årsagen til dette er at socialiseringsperioden er en begrænset periode, hvor hvalpen skal vænne sig til mange nye ting. Det varer ca. til den er 12 uger. Her skal hvalpen stifte bekendtskab med nye steder, nye mennesker og gerne med andre hunde/dyr.
Se mere herunder:

 https://www.netdyredoktor.dk/hund/adfaerd/fysisk-og-mental-udvikling/8-til-12-uger/

 

Hvalpetræning hvornår starter du?

Jeg anbefaler, at du som hvalpeejer først starter til hvalpetræning omkring 5-6 måneders alderen. På det tidspunkt er hunden faldet godt til i hjemmet, og du har lært hundens personlighed godt at kende.

Du kan godt starte på et hvalpemotiveringshold før, men det er socialiseringen der er den vigtigste i de første måneder, efter du får din hvalp hjem. Træning kan man altid gøre, men socialiseringen skal være på plads i de første måneder.

Når man starter hvalpe træning er det vigtigt at have tålmodighed, da hvalpen skal lære nye øvelser med mange forskellige forstyrrelser.  
Hvalpetræningen foregår typisk på en hundetræningsplads med andre hvalpe og deres ejere.

Du vil blive undervist i, hvordan du skal lærer din hund de forskellige øvelser.
For mig at se er belønningen efter endt øvelse nøglen til jeres samarbejde fremadrettet. 

Et eksempel:  Du beder den om at sidde ”sit” og derefter så kommer rosende kommando ”dygtig” og så en godbid. 

Jeg anbefaler at finde et træningssted, hvor man træner med det som kaldes positiv forstærkning.

Belønning kan være med godbidder, rosende stemme eller legetøj.
Belønning er vigtig for, at hunden føler sig motiveret til at lære nye øvelser. Timing i forhold til belønning er afgørende for hundens indlæring af øvelser under træning.

Se herunder:
https://www.netdyredoktor.dk/hund/traening/

 

Unghunden og træning.

Ved træning af unghunden ser jeg ofte frustrerede ejere, da hunden ”plejer” at kunne sine øvelser. Her anbefaler jeg, at man gentager velkendte øvelser fx fra hvalpetræningen eller at man kommer på et unghunde hold. Her vil der være andre hundeejere med evt. lignende udfordringer, og der vil være en hundeinstruktør til guide dig i, hvad du skal gøre.
Lad vær med at stille for store krav til hunden i denne periode. Lav velkendte øvelser så får hunden mest ud af træningen.

Her kan du læse mere om, hvad der sker i unghunden:

https://www.netdyredoktor.dk/hund/adfaerd/fysisk-og-mental-udvikling/4-til-7-maaneder/

 

Hvor henne kan du træne?

Du kan modtage undervisning hos hundeklubber som fx DCH og DKK, men der findes også andre steder fx private hundeklubber og ene undervisning.  Prøv at undersøge hvad der er af muligheder i dit område.

Min anbefaling er et sted hvor du føler, at du får det ud af træningen som du ønsker, og at der trænes med positiv forstærkning.

 

 

Del denne historie
Netdyredoktors nyhedsbrev Vi er en del af VetFamily, som står bag Netdyredoktor. Få nyheder om kæledyrs sundhed, symptomer og behandling.

Du modtager faglig information, tips og tricks og gode tilbud 2-4 gange om måneden. Nye abonnenter får en rabatkode på 10% til webshoppen.