• Mandag - fredag 08.00 - 16.00
59329009

Har din kat urinvejsproblemer?

Skrevet af Klinikassistent Karina Holm 

Her finder du vigtig information om urinvejsproblemer hos katte. Symptomer som hyppig tissetrang, blod i urinen og ændret adfærd kan være tegn på problemer i de nedre urinveje. Faktorer som alder, foder og stress spiller en rolle, men mange påvirkninger kan kontrolleres gennem det rigtige foder og væskeindtag. Hvis du har mistanke om urinvejsproblemer hos din kat, er det vigtigt at kontakte en dyrlæge for en grundig undersøgelse.

Katte kan få problemer i de nedre urinveje, som påvirker urinleder, blære eller urinrør.


Symptomerne kan være:

  • Katten tisser ofte og i små mængder
  • Står længere i stilling til at tisse og anstrenger sig.
  • Blod i urin
  • Mavesmerter
  • Smerteytring
  • Overdrevet slikkeri af kønsorganerne
  • Ændret adfærd f.eks. gemmer sig, tisser mærkelige steder (stress)


Undersøgelser har vist at urinvejsproblemer afhænger af flere forskellige påvirkninger:

  • Kattens alder
  • Kastration/sterilisation
  • Væske indtagelse
  • Kropsvægt og motion
  • Følge sygdomme fra nyre/lever
  • Stress
  • Foder valg


Det er disse faktorer som udløser de fysiologiske problemer:

  • Surhedsgraden i urinen (PH)
  • Urinens mineralindhold
  • Bakterier

Mange af de forskellige påvirkninger kan vi selv styre og hjælpe katten med ved at vælge foder til kattens alder, kropsvægt og neutralisationsstatus. Foder til voksne katte skal kunne sænke PH’en og have et lavt indhold af magnesium, fosfor og proteiner.

Det er vigtigt at katten opfordres til at drikke, så den tisser mere feks. med en vandfontane.

Hvis man har en mistanke om urinvejsproblemer hos sin kat, bør dyrlægen kontaktes. Når dyrlægen undersøger katten, vil den blive undersøgt fysisk og få udtaget en urinprøve. Urinprøven undersøges under mikroskop, sticks og en dyrkning bliver sat over. Her vil der blive set efter blæresten, krystaller, blod og bakterier.