Hjertesygdom hos hund

Vidste du at hunde kan få hjertesygdomme? Skrevet af Dyrlæge Cecilie Becker | 21. sep 2017

I gennemsnit rammes op mod 1 ud af 10 hunde af hjerteproblemer på et tidspunkt i deres liv. Hunde i alle aldre
kan i princippet rammes, men jo ældre hunden bliver, des større er risikoen for udvikling af hjertesygdom.
Der findes både medfødte og det der kaldes for erhvervede hjertelidelser, og hvad der er hyppist forekommende for
den enkelte hund, afhænger i høj grad af hundens størrelse, alder og race.

Som tommelfingerregel kan man sige at hjerteproblemer hos helt unge hunde og hvalpe, ofte er et udtryk for en medfødt
tilstand, hvorimod voksne hunde oftere præsenterer med erhvervede hjertelidelser. Indenfor erhvervede hjertelidelser
rammes små hunde oftere af sygdomme i hjerteklapperne, mens store hunde og gigantracerne i modsætning til dette
oftere oplever sygdomstilstande i hjertets muskulatur.

En sygdom i hjertet sætter hjertets funktion under pres, og alt efter hvilken hjertesygdom der er tale om, kan det
medføre ændringer i hjertets størrelse og form, som senere hen kan give problemer med hjertets pumpefunktion og evne
til at føre blod rundt i kroppen.

Symptomer på ukontrolleret hjertesygdom hos hund omfatter, træthed og nedsat lyst til at gå tur, hoste, urolighed om
natten,ændret og hurtigere vejrtrækningsmønster samt besvimelsesanfald. Oplever din hund nogen af ovenstående
symptomer, kan det være en god idé at tage en snak med din dyrlæge omkring muligheden/risikoen for potentiel
hjertesygdom.

 

Del denne historie
Netdyredoktors nyhedsbrev Vi er en del af VetFamily, som står bag Netdyredoktor. Få nyheder om kæledyrs sundhed, symptomer og behandling.

Du modtager faglig information, tips og tricks og gode tilbud 2-4 gange om måneden. Nye abonnenter får en rabatkode på 10% til webshoppen.